Nyheder

Lørdag aften den 1. november
27/10 2014 kl. 12:09
Lørdag aften på Ådalen   Lørdag den 01/11 kl. ...
Spil Dansk
20/10 2014 kl. 13:22
Den sidste torsdag i oktober er der Spil Dansk dag ...
Fødselsdag
13/10 2014 kl. 10:10
Radio Ådalen fejrer sin 27 års fødselsdag ...

Facebook





Annoncer - venstre

Tlf. 75865977


 
 

Historien om Radio Ådalen

Radioen er ikke-kommerciel og har en medarbejderstab på 18 – 20 frivillige, der i det daglige sørger for, at der kommer udsendelser i æteren i 40 timer pr. uge.

Radio Ådalen startede sin radiovirksomhed den 14. november 1987, og har sendt lige siden. Det var Kulturel Samvirke i Egtved kommune, der tog initiativet til radioen. Radioen havde i starten studie i kælderen under den daværende sundhedsklinik ved Ødsted Skole, og er senere flyttet på 1. sal. Fra en start med enkle midler fremstår Radio Ådalen nu som en vel udbygget og moderne lokalradio.

Flere af radioens frivillige medarbejdere har været med fra starten, og de hygger sig stadig ved at lave radio.

Radioen har gennem tiderne haft flere store opgaver. Når der f.eks. er Vingstedmesse har Radio Ådalen sin egen stand, hvorfra der sendes direkte til kommunen. Radioen har selv haft flere store projekter, f.eks. har man sat fokus på børn og unge i kommunen, der har været et projekt, der blev kaldt Stoppestedet (efter et værested i Egtved) – en udsendelsesrække om og med psykisk syge, der har været et samarbejde med bosnierne i Vejle/Egtved, og i en længere periode sendte Den bosniske Radio via Radio Ådalens sendere. Radio Ådalen har, i samarbejde med den lokale amatørteatergruppe "Blæksprutten", lavet flere radiohørespil.

Radio Ådalens logo - Den lille Radiohare - er tegnet af Ranva Joensson. Hun vandt den logo-konkurrence, der var udskrevet i forbindelse med starten af Radio Ådalen i 1987.

Da radioen startede blev der udskrevet en konkurrence om et navn til radioen. Der blev 2 vindere, der begge havde fundet på "Radio Ådalen - Egtved kommunes Lokalradio". De to vindere var Mogens Krintel og Finn Kock. I daglig tale kom radioen dog hurtigt til at hedde Radio Ådalen, og på en generalforsamling blev dette navn skrevet ind i vedtægterne.

Hør netradio

NetRadio Radio Aadalen

 

Sendetider

Radio Ådalen sender :
Ma. - tor.: 16.00 - 20.00
Fredag: 16.00 - 24.00
Lørdag: 08.00 - 24.00 


Telefon til studiet:
75865855 når der sendes   
info@radioaadalen.dk

Telefontid:
Ma. - ons.: 11.00 - 12.00
Telefon:  76321060 eller 60115513